Om mig

Hvem er jeg?

 

Jeg hedder Kasper Rudbæk Michelsen, er 38 år og bor i Aarhus sammen med min kæreste.

Jeg er uddannet fra psykomotorikuddannelsen på VIA UC i Randers,

hvor jeg skrev bachelor om mænds sundhed, maskulinitet og kropsbevidsthed.

Pt. arbejder jeg på et botilbud for voksne med psykosociale problemer, og har klienter ved siden af.


Jeg har interesseret mig for sammenhængen mellem krop og psyke i de sidste 15 år.

Jeg er nysgerrig på hvordan vores tanker og følelser indvirker på kroppen og omvendt, og især på hvordan chok, traumer og stressende oplevelser påvirker os gennem livet, og begrænser os i det, vi rigtig gerne vil.

 

Jeg har samtidig en interesse i alternativ og komplementær behandling, og arbejder i dette krydsfelt sammen med min praksis som psykomotorisk terapeut, for at kunne tilbyde en omfattende holistisk behandling efter behov.


Jeg har flere kurser bag mig og her er nogle af dem:

 

  • Metasundhedsterapeut, 2018-2019.
  • Smertekursus 2.0 - dagskursus og opfriskning af moderne smertevidenskab, 2018.
  • MBSR – 6 ugers mindfulness-baseret stressreduktion, VIA University College Aarhus N, 2018.
  • 'Frihedsteknikken' – Forløsning af chok/traumer med bilateral stimulation, 2017.
  • Silva Metoden – basis og udvidet forløb. Mental- og intuitionstræning, 2007 og 2012.
  • Access Bars – stimulering af kraniepunkter til afspænding af kroppen, 2011.
  • Reiki-healing – 1., 2. og 3. initiering, 2007-2008.

 

Jeg deltager løbende i kurser og efteruddannelse for at opdatere min viden og dygtiggøre mig.