Chok/traumer

Forløsning af chok og traumer

Den chok/traume-behandling jeg laver bygger på en følelsesforløsende behandling, der fungerer ved hjælp af bilateral stimulation, og/eller metaforterapi. Dette er en teknik, hvor fortid og nutid bindes sammen, så kroppen og hukommelsen kommer tilstede sammen med psyken igen, og ikke forbliver i den chokerende oplevelse.

 

Chok-traume-behandling:

Sammen finder vi de oplevelser hvor du er frosset fast i øjeblikket.

En situation hvor du hverken kunne flygte eller kæmpe, og som giver en varig stress, der kan opleves kronisk. Denne stress kan påvirke dig psykisk og fysisk, indtil der kommer en forløsning af den oprindelige konflikt. Det er det vi arbejder med i denne terapiform.

 

Terapien kan bruges i forbindelse med recovery og rehabilitering, hvor man har været i et behandlingsforløb tidligere ved psykolog, og/eller læge, og kan gennemføres uden kropskontakt. Den er især god før kropsbehandling, eller hvis man har svært ved at være i kroppen eller ved berøring.


Man følger mine håndbevægelser med øjnene, efter at man billedligt har genkaldt sig den ubehagelige oplevelse, uden at blive retraumatiseret, og selve teknikken varer kun få minutter ad gangen. Resten er samtaleterapi og fokus på positive overbevisninger.

Man er derfor meget tryg i situationen og behøver ikke at gennemleve hele oplevelsen igen.


Metaforterapien er en form for udvidet terapi af den metode man bruger i psykomotorisk terapi, hvor man i en afslappet tilstand bliver guidet ind i det man reelt mærker, fornemmer og oplever i kroppen. Det er på den måde meget trygt og forløsende, da man kommer i kontakt med de følelser, der er låst fast, igennem billedsprog. Som terapeut er jeg kun en guide, som hjælper dig mere ind i dine egne oplevelser i kroppen.

Man vil være fuldt bevidst og tilstede under hele forløbet og kan til hver en tid afbryde, hvis noget bliver ubehageligt/utrygt.


Kropsterapi anbefales de efterfølgende gange for at integrere krop og psyke bedre igen og arbejde med grænser, centrering og jordforbindelse for at stå bedre i lignende situationer i fremtiden.

 

Chokforløsende behandling kan bl.a. bruges til:

 

  • Barndomstraumer i ft. tilknytning/omsorg.
  • Uforklarlige smerter
  • Frygt og angst
  • PTSD
  • Følger efter vold/overgreb
  • Fobier
  • Relationsproblemer
  • Sorg, depression
  • Misbrug
  • Spiseforstyrrelser
  • Bekymringer


Hvis jeg vurderer at din problematik kræver anden mere professionel behandling, vil jeg henvise dig videre. Jeg tager ikke meget svære problematikker ind, som ikke er undersøgt af lægefagligt personale.


Kontakt mig endelig for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig.

Følg mig på Facebook og på min blog, som snart er klar, og handler om sundhed, terapi, natur m.m.

kontakt mig

Skriv gerne til mig med spørgsmål eller ring for en uforpligtende snak:

Copyright @ All Rights Reserved